Paris Saint-Germain & Mikkel Hansen gæster Ceres Arena til Charity Match

Spørg Mikkel Hansen
april 18, 2019
TILMELDING TIL MH24 CAMPS – 2019
maj 20, 2019

Mikkel Hansen

Mikkel Hansen og Paris Saint-Germain gæster Aarhus til August

Inden Århus Håndbold tager hul på ligakampene i den kommende sæson, lægger de stærkt ud med en træningskamp mod Paris Saint-Germain med bl.a. verdens bedste håndboldspiller Mikkel Hansen på holdkortet.

De to klubber har i samarbejde med MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning planlagt en træningskamp d. 16. august kl. 18.30 i Ceres Arena. Overskuddet af billetsalg m.v. går ubeskåret til Foreningen MH24, der arbejder for at modarbejde mobning og øge trygheden og tolerancen blandt børn og unge i sportslige, kulturelle og sociale fællesskaber.

Al overskud går til kampen mod mobning

For Århus Håndbold er det en fantastisk mulighed for at spille mod et af de helt store hold i Europa, og samtidig støtte en god sag, som også står klubbens hjerte nær. Med 44 venskabsklubber, der også er en del af spillertrøjen, så er Foreningens arbejde en sag, som VORES HOLD kan se sig selv være en del af og bakke op om.

Derudover har Århus Håndbold også en af landets bedste hjemmebaner, som deles med håndboldherrelandsholdet. Her håber man at kunne samle en masse tilskuere i Ceres Arena både for at se en god håndboldkamp og samtidig støtte op om et godt formål.

Billetterne til opgøret forventes at gå i salg i uge 20. Der vil være fokus på, at udbyde billetterne til en pris, så det er muligt for så mange børn som muligt at tage deres forældre med i hallen til en stor oplevelse.

Formand for MH24 og landsholdsspiller, Mikkel Hansen udtaler; ”Jeg er utrolig glad for at Aarhus Håndbold har valgt at arbejde sammen med MH24 om at arrangere en kamp, hvor alle indtægter går til et formål, som jeg er meget passioneret omkring. Det viser, at professionel håndbold, udover benhård konkurrence, også rummer plads til fællesskab og fokus på unge menneskers trivsel.