Om MH24

BAGGRUND

MIKKEL GREB MULIGHEDEN
Mikkel har spillet håndbold hele sit liv, men mentalt har han ikke altid været holdspiller. Med årene er han derimod blevet bevidst om den skadelige effekt, mobning har på børn og unge – og på deres muligheder både sportsligt og socialt.

Når man er en af verdens bedste håndboldspillere, er der mange, der holder øje med og lytter til en. Mikkel så dette som alletiders mulighed for at tage et socialt ansvar og for at få taletid og opbakning til projektet. Derfor stiftede han MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning.

FORMÅL OG MIDLER

ØKONOMISK STØTTE OG MH24 CAMPS
Foreningens formål er at modarbejde mobning og øge trygheden og tolerancen blandt børn og unge i sportslige, kulturelle og sociale fællesskaber. Flere gange om året afholdes MH24 Camp, hvor Mikkel Hansen er træner sammen med bl.a. tidl. talentchef og ungdomslandstræner Claus Hansen og mange andre talentfulde trænere. Her får 12-16-årige håndboldspillere både fysisk træning og foredrag; begge dele med fokus på holdånd og godt kammeratskab. Derudover yder foreningen økonomisk støtte til trivselsprojekter, -events og -kampagner i fx sportsklubber og på skoler.

SE DOKUMENTAREN OM MIKKEL HANSEN OG HANS FORENING MH24 – MIKKEL MOD MOBNING