Samarbejdspartnere

Vi står sammen

Vores partnere gør det muligt

Spar nord fonden

Med en vision om at fremme udviklingen af sociale, kulturelle og kreative fællesskaber mennesker imellem har Spar Nord Fonden i snart to årtier doneret penge til store og små initiativer, der skal gavne og glæde fællesskabet i Danmark heriblandt MH24.

Grundlæggende skal børn have lov til at være børn – og stortrives, lege, spille håndbold og drømme gode drømme om fremtiden. Det er IKKE i orden at hver 10. barn stopper i håndboldklubben på grund af mobning. Det skal handle om samvær, tolerance, venskaber og om at trives i sporten. Med fokus fra MH24 og verdens bedste Mikkel gøres i stedet en stor indsats for sund konkurrence, skæg og ballede. Derfor støtter Spar Nord Fonden Mikkel Mod Mobning de næste tre år.

- Elisabeth Viksnins, Kommunikationschef for Spar Nord Fonden

Poul Due Jensens Fond

Poul Due Jensens Fond er en dansk fond stiftet af grundlæggeren af Grundfos i 1975. Poul Due Jensens Fond støtter tre områder, som udover vand og forskning er inklusionsprojekter som MH24. Poul Due Jensens Fond gør det muligt for MH24 at besøge og genbesøge mere end 40 håndboldforeninger i flere midtjyske kommuner i 2020. De sponsorerer ligeledes vores årlige Antibulli Håndboldpris på 20.000 kr. der tildeles en klub, der gør en bemærkelsesværdig indsats for fællesskabet.

Med donationen ønsker Poul Due Jensens Fond at understøtte trivsel, den gode tone og teamånd blandt vores yngste håndboldspillere. Dermed modvirker vi, at børn forlader fællesskabet og idrætslivet, fordi de føler sig udelukket fra klubbernes kammeratskab. Det er vigtig lærdom at give de yngste: Alle skal føle sig respekterede og værdsatte.

- Kim Nøhr Skibsted, Fondsdirektør

VITAMIN WELL

Vitamin Well en funktionel drik beriget med vitaminer. Vitamin Well lancerede sit første produkt i 2008 og i dag findes de i 31 lande. Mikkel Hansen og MH24 har i samarbejde med Vitamin Well udviklet Vitamin Well Celebrate Limited Edition. For hver solgt flaske går der 1 krone til MH24s arbejde mod mobning.

Vi er glade og stolte af vores samarbejde med Mikkel Hansen og MH24, som har resulteret i at vi har rejst over 900.000 kroner til kampen mod mobning. Det gør en forskel for MH24, for Vitamin Well som brand, men vigtigst af alt så gør det en forskel for en masse børn og unge. Vi ser frem til at udbygge det gode samarbejde over de næste to år.

Nicholas Buch, Brand Manager

Mizuno

Mizuno, Japansk Sportsbrand, etableret i 1906. Mizuno sælges globalt med stor passion omkring sport og fokus på udvikle det ypperste udstyr til alle olympiske sportsgrene. Et samarbejde med Mikkel Hansen og MH24 handler for Mizuno om at støtte den ypperste i håndbold, de kommende stjerner og aktivt medvirke til at modvirke mobning. Mizuno er MH24s tøjsponsor og de leverer bl.a. lækkert tøj til vores MH24 camps.

Et samarbejde med MH24 og Mikkel Hansen er for os et signal om at vi gerne vil eliten, bredden og støtte op om at mobning bliver et emne, der arbejdes på at italesætte og minimere. Mikkel og MH24 er et forbillede for alle, som vi i Mizuno regi er utroligt stolte af at være med til støtte op om.

- Jan Guldbæk, Salgschef Mizuno DK

Elverdam advokater

Rammerne omkring idrætten i Danmark bliver stadigt mere kommercialiserede og komplekse, når der indgås kontrakter og aftaler. Elverdam Advokater er eksperter i rådgivning til sporten. Elverdam Advokater fungerer til dagligt som sekretariat for MH24, hvor advokatfirmaet på frivillig basis varetager de administrative opgaver for organisationen.

For mig personligt var det indlysende at sige ja, da Mikkel spurgte, om vi ville deltage og hjælpe med at føre hans store ambition ud i livet. Ambitionen om at modarbejde mobning og øge tryghed og tolerance blandt børn og unge i foreningslivet. Dette er en unik mulighed for at anvende min professionelle baggrund til at gøre en forskel for børn og unge.

- Charlotte Vinding Christensen

ANTIBULLI Håndbold

Antibulli Håndbold er træningssite til børnehåndboldtrænere udviklet af MH24 og Mary Fonden i samarbejde med TrygFonden og Red Barnet. Antibulli Håndbold kombinerer konkrete øvelser, gode råd og redskaber, der gør det let at arbejde med sammenholdet og det gode børnefællesskab på både hold- og klubniveau.

Vores ønske med Antibulli er, at alle skal føle sig som en del af holdet og klubben. Målet er at skabe en hold- og klubkultur med høj tolerance, hvor alle respekterer hinanden, taler ordentligt og hjælper hinanden, så klubben er et rart sted at være, uanset hvor god man er til håndbold. Derfor har vi sammen med MH24 udviklet øvelser, aktiviteter og gode råd, der gør det nemt for børnehåndboldtrænere også at træne sammenhold og fællesskab. For sammenholdet kommer ikke af sig selv, bare fordi børnene tropper op frivilligt. Det kræver en indsats.

- Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden

beierholm

Beierholm er en revisions- og rådgivningsvirksomhed med speciale i og forkærlighed for mindre og mellemstore virksomheder og foreninger. De bakker op om indsatsen fra MH24, fordi Beierholms vision om at være de bedste til mennesker også er forankret i deres valg af samarbejdspartnere. Beierholm hjælper MH24 med bogholderi og økonomisk rådgivning, så MH24 kan bruge tiden på det, der er vigtigt, nemlig at skabe sammenhold på tværs af alder, kultur mv. og undgåmobning blandt børn.

Det er naturligt for os at spille på hold med MH24. Vi har stor erfaring inden for sportsklubber og rådgivning af professionelle sportsudøvere, og vi er glade for at være med til at støtte et godt og vigtigt formål.

- Casper Jensby, Beierholm